Folevej 47   |   DK-6510 Gram   |   T +45 73 84 51 00   |   
   |   
Besøg os på facebook
Print  |   Sitemap
Du er her:  

Nyt fra Verdensholdets turne

 

Med Verdensholdet på tour

Vi er i skrivende stund i gang med allersidste dag i Australien. Her har vi været i fem uger og lavet 15 shows. Vi har besøgt en masse forskellige byer og gymnastikklubber. Alle har de været meget imponeret over især vores airtracks. Det er også især tumbling (banespring), der bliver fremhævet ved vores shows hernede, da det er noget, de kan forholde sig til, men som de ikke har set udført på dette plan og med sådanne redskaber. I Australien har vi også haft tid til at udvikle lidt på både drengenes og pigernes koncept-indslag, der begge gør brug af airtracks. Nogle af drengene har sågar formået at lande helt nye spring hernede - noget de måske ikke helt havde regnet med at de ville få tid eller mulighed for. 

 

 

Før Australien var vi i Afrika. Her var airtracks også et stort hit og ved alle workshops om det var på græsmarker, strande eller skoler, hoppede børnene rundt på dem med store smil. De hjalp også gerne med at transportere dem rundt, selvom ikke alle var høje nok til at nå derop. Da vi kom til Sydney måtte det udstyr og redskaber, der havde været med i Afrika lige have en ordentlig omgang knofedt og rengøringsmiddel for at få jord, sand og græs væk. 

 

 

Ellers er vores hverdag fyldt med gymnastik, shows og workshops, men også især lange busture og kulturmøder med andre mennesker. I hele Australien har vi boet hos værtsfamilier, der alle har været meget interesserede i os og den danske måde at dyrke gymnastik på. 

Nu går turen videre til Indonesien, hvor vi skal være det meste af december måned. Jul og nytår skal dog fejres i Kina.

 

Josias Juliussen

PR- & Kommunikationsmedarbejder