Folevej 47   |   DK-6510 Gram   |   T +45 73 84 51 00   |   
   |   
Besøg os på facebook
Print  |   Sitemap
Du er her:  

DGI Verdensholdet

 

På turné med DGI Verdensholdet

DGI Verdensholdet drager igen ud i verdenen for at "bevæge den", med det ypperste inden for dansk gymnastiktradition.

PE-Redskaber tager med. Det er 10. gang, vi har fornøjelsen og udfordringen med at levere et sæt af holdbare og multifunktionelle gymnastikredskaber, som gymnaster og instruktører kan regne med, under hele deres turné.

DGI Verdensholdet er internationalt kendt som National Danish Performance Team og verdensførende inden for hold- og opvisningsgymnastik. Mere end 2 millioner mennesker i over 70 lande oplevet DGI Verdensholdet, og gymnasterne er meget anerkendte for deres fantastiske shows.

Verdensholdet er DGI´s ambassadører i udlandet. Verden rundt sikrer holdet et kulturmøde i tråd med DGI´s overordnede værdier: sundhed, udfordring og fællesskab. Verdensholdet har bl.a. til opgave at udbrede den danske foreningskultur, som er en meget unik og stolt tradition vi har i Danmark.

Vi er derfor meget stolte over igen, at kunne levere samtlige gymnastikredskaber til det nu 12. Verdenshold, samt dele vores værdier med DGI.

Det er en utrolig spændende proces at være redskabsleverandør til Verdensholdet, og det brænder i os, når instruktørerne stiller krav til os, når der f.eks. skal udvikles redskaber til et springkoncept eller andet helt unikt udstyr.

En verdensturne kræver meget af både gymnaster og redskaber. Derfor ser vi det også som vores fornemste opgave at tilpasse redskaberne og gøre dem så let håndterlige og holdbare som overhovedet muligt, sådan at holdet ikke får problemer på deres tour.

PE-Redskaber siger DGI og instruktørerne tak for et godt samarbejde, og ønsker jer en rigtig god turné.

 

Læs mere om DGI Verdensholdet.