Folevej 47   |   DK-6510 Gram   |   T +45 73 84 51 00   |   
   |   
Besøg os på facebook
Print  |   Sitemap

Professionel rådgivning


Hos PE-Redskaber lægger vi vægt på professionel rådgivning af kunderne i alle situationer, uanset om det drejer sig om køb af nye gymnastikredskaber eller etablering af en ny springhal.

Vores salgsafdeling kommer gerne på besøg hos f.eks. gymnastikforeninger, efterskoler eller lignende, og giver en uforpligtende demonstration af vores redskaber. På den måde bliver kunden sikker på at investere i de redskaber, som egner sig bedst til lige netop deres målgruppe og behov.

Ved etablering af større projekter er det vigtigt, at såvel materialevalg som projektering og den håndværksmæssige udførelse er korrekt. Hos PE-Redskaber består vores projektteam af medarbejdere med mange års erfaring og stor ekspertise, de kan derfor sikre vores kunder en optimal rådgivning fra projekteringsfasen til den færdige montage.

 

Eget værksted

PE-Redskaber er kendt for at udvikle og producere gymnastikredskaber af høj kvalitet, men mange års brug af redskaberne kan betyde renovering på et eller andet tidspunkt. Slidte redskaber er dog ikke nødvendigvis udtjente redskaber. Hos PE-Redskaber giver vi gerne en vurdering af slitagens omfang, og ofte kan redskaberne med fordel renoveres, så de fremstår som nye igen. Vi reparerer ikke blot redskaber, som er købt hos os, men også produkter fra andre leverandører.

 

Højt serviceniveau

Service er et stort fokusområde for PE-Redskaber, og vi har indgået serviceaftaler med vores kunder i adskillige år. For os betyder service først og fremmest, at vores kunder og samarbejdspartnere altid har krav på den bedst mulige indsats og behandling. Serviceaftalerne giver vores kunder tryghed i dagligdagen og vished om, at installationer og redskaber fungerer præcist, som de skal.

Vi udfører service på alle springgrave (også af andre fabrikater end PE-Redskaber), samt på automatiske bande- og bungy-systemer fra PE-Redskaber. Vi kommer naturligvis også på besøg i vores kunders redskabsrum, og giver gymnastikredskaberne et serviceeftersyn, således at vores kunder får en kvalificeret vurdering af, hvorvidt noget trænger til reparation eller bør udskiftes.