Det lille springmiljø

Går I med tanker om nye springfaciliteter er det vigtigt, at I har gennemtænkt jeres reelle behov førend, I vælger en endelig løsning. Hvis I kan nøjes med en enkelt springgrav, her med- eller uden trampoliner, så er det et ”lille” springmiljø, I søger.

Derudover er det vigtigt at tage stilling til om I ønsker et åben springmiljø eller en løsning med gulvlem, hvor springmiljøet faktisk kan pakkes ned under gulvet. Sidstnævnte er især ideel, hvis pladsen er afgørende og behovet for at udnytte arealet til anden brug er vigtig!


Inspiration til det lille springmiljø

Eksempel på åben springmiljø:

En enkelt springgrav eksempelvis fra str. 3,6 x 6 m – 6 x 6 m, som kan leveres med eller uden lift. Med lift er mulighederne for at løfte springgraven fra gulv og helt op til 2,5 m over gulv, hvis man har brug for det. En enkelt springgrav i str. 6 x 6 m med kombination af en eller to nedbyggede trampoliner.

Eksempel på springmiljø med gulvlem:

Der er mulighed for gulvlem over springgrav i størrelserne 4 x 6 m, 5 x 6 m, 6 x 6 m og 6 x 6,32 m. Ligeledes kan der laves gulvlem over 2 trampoliner på lift.

OBS.
 Gulvlem på trampoliner tilbydes kun til en løsning med 2 trampoliner på lift - ikke til en enkelt trampolin! Vi laver ikke trampoliner på siden af en 4 m bred springgrav, da sikkerheden ikke er i orden – kun udspring fra trampoliner, hvor springgraven er minimum 6 m.


Din sikkerhed er vores ansvar

For os er brugernes sikkerhed altafgørende. Derfor har vi taget alle de nødvendige forholdsregler for at gøre vores springgrave så sikre som overhovedet muligt.

Alle vores kantpuder er fastmonteret på gulvet, så gymnasten ikke risikerer at falde ned i hullet

Kantpuderne er med fast skum, som sikrer, at gymnasten ikke træder igennem til gulvet

Alle samlinger er udført, så fingre og tæer ikke kan komme ind under og hænge fast

Trampolinstoppet er kun 9.2 mm bred, hvilket giver mulighed for at eksempelvis trampolinen kan placeres meget tæt på skumpuden
Sikkerhedskantpuden for enden af skumpuden forhindrer, at gymnasten ramler ind i gulvlemmen ved for langt et spring

Kantpuden forhindrer, at et barn kan falde ned mellem gulvlemmen og skumpuden

Stor plade i fuld højde i A-hullet umuliggør, at personer kan kravle eller falde ned ved siden af gulvlemmen
Efter anbefaling fra Arbejdstilsynet har vi desuden valgt at montere et ekstra sikkerhedssystem som standard i alle springgrave:

Alle lifte er monteret med en ekstra sikkerhedsskærm omkring wirehjulene for at minimere risikoen for tilskadekomst, hvis springgraven ikke betjenes som anført af PE-Redskaber

Strømmen kobles automatisk fra, hvis en person stiger ned under trampolin og/eller skumpude - systemet skal herefter genstartes af pedel/halinspektør eller anden uddannet

Ved rengøring/service sættes "montørnøglen" i nøgleboksen nede i hullet - den forhindrer genstartsfunktionen oppe i hallen, hvilket vil sige ingen drift, mens der er personer i hullet!

Efter rengøring/service genstartes systemet oppe i hallen og betjeningspanelerne kan igen benyttes for løft af puder m.m.

CE-mærkning

Kontakt Chris idag for at høre mere.