Samarbejde med DGI's Verdenshold

Udvikling er en del af vores hverdag, og udviklingen har medført, at PE-Redskaber i dag er en virksomhed med ca. 20 engagerede medarbejdere.

Derfor er det også helt naturligt for os at bistå en gymnastikforening, høj- eller efterskoles individuelle ønsker til udvikling af et specielt redskab eller en anden specifik opgave.

PE-Redskaber har bl.a., sammen med DGI's Verdenshold, udviklet en nedspringsmåtte, hvor det at måtten er i mange små, let håndterbare stykker, og at den stadig er meget stabil, er af største vigtighed.

Til Verdensholdet 2005-2006 udviklede vi bl.a. et stillads, og til Verdensholdet 2008-2009 en sofa i luftprodukter!



Egne teknikere og tegnere

Hos PE-Redskaber har vi egne teknikere og tegnere ansat, og vi er ikke bange for at tage udfordringer op med udvikling af nye redskaber.
Kontakt os gerne på telefon 73 84 51 00, og lad os høre om dine ønsker og idéer.

Din sikkerhed er vores ansvar

For os er brugernes sikkerhed altafgørende. Derfor har vi taget alle de nødvendige forholdsregler for at gøre vores springgrave så sikre som overhovedet muligt.

Alle vores kantpuder er fastmonteret på gulvet, så gymnasten ikke risikerer at falde ned i hullet

Kantpuderne er med fast skum, som sikrer, at gymnasten ikke træder igennem til gulvet

Alle samlinger er udført, så fingre og tæer ikke kan komme ind under og hænge fast

Trampolinstoppet er kun 9.2 mm bred, hvilket giver mulighed for at eksempelvis trampolinen kan placeres meget tæt på skumpuden
Sikkerhedskantpuden for enden af skumpuden forhindrer, at gymnasten ramler ind i gulvlemmen ved for langt et spring

Kantpuden forhindrer, at et barn kan falde ned mellem gulvlemmen og skumpuden

Stor plade i fuld højde i A-hullet umuliggør, at personer kan kravle eller falde ned ved siden af gulvlemmen
Efter anbefaling fra Arbejdstilsynet har vi desuden valgt at montere et ekstra sikkerhedssystem som standard i alle springgrave:

Alle lifte er monteret med en ekstra sikkerhedsskærm omkring wirehjulene for at minimere risikoen for tilskadekomst, hvis springgraven ikke betjenes som anført af PE-Redskaber

Strømmen kobles automatisk fra, hvis en person stiger ned under trampolin og/eller skumpude - systemet skal herefter genstartes af pedel/halinspektør eller anden uddannet

Ved rengøring/service sættes "montørnøglen" i nøgleboksen nede i hullet - den forhindrer genstartsfunktionen oppe i hallen, hvilket vil sige ingen drift, mens der er personer i hullet!

Efter rengøring/service genstartes systemet oppe i hallen og betjeningspanelerne kan igen benyttes for løft af puder m.m.

CE-mærkning