Nye projekter & kundespecifikke løsninger

Professionel rådgivning

Den enorme viden og erfaring, som findes hos PE-Redskaber, gør det muligt for os at yde professionel rådgivning til vores kunder i næsten enhver situation. Dette gælder uanset, om opgaven drejer sig om indkøb af nye gymnastikredskaber eller projektering og opbygning af en helt ny springhal. I store projekter er materialevalg, projektering og håndværk centrale elementer for at sikre høj kvalitet. Hos PE-Redskaber består vores projektteam af dygtige medarbejdere med mange års erfaring. Det kommer vores kunder til gode, når inspiration og nye ideer til at udvikle og løse specifikke opgaver og projekter er påkrævet. Vi bidrager med rådgivning og projektering fra planlægningsfasen til den færdige installation af springgrav eller springhal.


Skal vi gøre din drøm til virkelighed?

Struktureret proces

Det betaler sig at have en erfaren produktudvikler til at styre processen, når der skal påbegyndes en ny udviklingsopgave.

Vi har vores egen konstruktør, hvis deltagelse i udviklingsprocessen er uundværlig. Konstruktøren kan for eksempel gøre et komplet springcenter synlig i 3D. På den måde kan vores kunder straks få et realistisk billede af det færdige projekt. Vores omfattende know-how og mange års erfaring i projektering og planlægning gør os til eksperter i håndtering af udviklingsprocesser. Vi er altid 100 % fokuseret på det enkelte projekt for at sikre, at kunden opnår det bedst mulige resultat og samtidig sparer tid i udviklingsfasen. Vores strukturerede tilgang til kundespecifikke projekter sikrer, at vigtige beslutninger og deadlines styres og overholdes.

Udvikling

PE-Redskaber er glad for at udvikle kundetilpassede løsninger baseret på individuelle koncepter eller behov.

Fortæl os om din drøm

Drømmer du om et nyt springcenter med et bestemt udtryk eller i specialfarver? Vi kan hjælpe dig. Vores knowhow gør det muligt at designe og bygge ud over det almindelige. Vi har, gennem flere år, udviklet specialløsninger for at imødekomme vores kunders krav. Hvordan ønsker du, at dit springcenter skal se ud? Tør du være anderledes eller endda sætte en ny trend? Vi vil gerne høre dine ønsker og forslag, og hjælpe dig med at gøre din drøm til virkelighed.


Din sikkerhed er vores ansvar

For os er brugernes sikkerhed altafgørende. Derfor har vi taget alle de nødvendige forholdsregler for at gøre vores springgrave så sikre som overhovedet muligt.

Alle vores kantpuder er fastmonteret på gulvet, så gymnasten ikke risikerer at falde ned i hullet

Kantpuderne er med fast skum, som sikrer, at gymnasten ikke træder igennem til gulvet

Alle samlinger er udført, så fingre og tæer ikke kan komme ind under og hænge fast

Trampolinstoppet er kun 9.2 mm bred, hvilket giver mulighed for at eksempelvis trampolinen kan placeres meget tæt på skumpuden
Sikkerhedskantpuden for enden af skumpuden forhindrer, at gymnasten ramler ind i gulvlemmen ved for langt et spring

Kantpuden forhindrer, at et barn kan falde ned mellem gulvlemmen og skumpuden

Stor plade i fuld højde i A-hullet umuliggør, at personer kan kravle eller falde ned ved siden af gulvlemmen
Efter anbefaling fra Arbejdstilsynet har vi desuden valgt at montere et ekstra sikkerhedssystem som standard i alle springgrave:

Alle lifte er monteret med en ekstra sikkerhedsskærm omkring wirehjulene for at minimere risikoen for tilskadekomst, hvis springgraven ikke betjenes som anført af PE-Redskaber

Strømmen kobles automatisk fra, hvis en person stiger ned under trampolin og/eller skumpude - systemet skal herefter genstartes af pedel/halinspektør eller anden uddannet

Ved rengøring/service sættes "montørnøglen" i nøgleboksen nede i hullet - den forhindrer genstartsfunktionen oppe i hallen, hvilket vil sige ingen drift, mens der er personer i hullet!

Efter rengøring/service genstartes systemet oppe i hallen og betjeningspanelerne kan igen benyttes for løft af puder m.m.

CE-mærkning

Kontakt Chris idag for at høre mere.