Service / PE Remote Care
PE Remote Care er en webbaseret redskabsdatabase, som gør det lettere for lærere, halinspektører og instruktører at indsamle data over skolens, hallens eller foreningens redskaber og udstyr, samt evt. anmelde en skade eller søge andre oplysninger.
Med PE Remote Care kan brugeren nemt, via en mobil enhed, hente f.eks. brugermanualer og reparationsvejledninger, ligesom man også hurtigt kan bestille eventuelle reservedele.
Mange skoler og foreninger har allerede taget den webbaserede redskabsdatabase PE RemoteCare til sig. Vil du også have glæde af systemet og vide mere om, hvordan databasen fungerer? Så tag et kig på vores animationsfilm.
Har du lyst til at vide mere om, hvilke fordele din forening eller skole kan få med PE Remote Care, er du velkommen til at kontakte PE-Redskaber på tlf.: 73 84 51 00 eller salg@pe-redskaber.dk.
PE Remote Care - Dit overblik i hverdagen!
Mængden af gymnastikredskaber og springanlæg er steget markant det
sidste årti, og der er mange forskellige redskaber i redskabsrummene.
Den løbende udskiftning af instruktører, lærere, redskabsansvarlige og bestyrelsesmedlemmer gør det ofte vanskeligt at opretholde den vigtige viden om gymnastikredskabernes antal, værdi, alder, tilstand, brugervejledninger og eventuel slidtage.
Med PE Remote Care gør PE-Redskaber noget ved dette.
PE Remote Care skaber overblikket
Det bliver lettere for efterskolen, foreningen eller hallens ledelse, lærer/instruktører eller pedeller at overskue det samlede antal redskaber og ny-værdien af aktiver i redskabsrummet via PE Remote Cares samlede oversigt. PE Remote Care håndterer alle redskaber uanset fabrikat.
Det bliver ligeledes nemmere, og på sigt billigere, løbende at vedligeholde, reparere og udskifte eventuelle gymnastikredskaber og springanlæg.
En let vej til god service
Med PE Remote Care er det let for instruktører at indsamle data over deres redskaber og evt. anmelde en skade eller søge andre oplysninger.
Alle redskaber bliver gennemgået på stedet af PE-Redskaber. Redskaberne får en mærkat påsat med QR-kode og et ID-nummer.
Med en mobil-enhed skal man blot scanne QR-koden og taste ID-nummeret, som står på redskabet. Herefter beskrives skaden og et billede af skaden kan let uploades.
Denne information sendes automatisk til den redskabsansvarlige i foreningen, på skolen eller i hallen.
Den redskabsansvarlige kan omgående se, hvilket redskab det drejer sig om, hvor det er placeret, og hvor gammelt det er.
Herefter kan den redskabsansvarlige hurtigt beslutte, hvad der skal gøres eller spørge om råd og vejledning hos PE-Redskaber via PE Remote Care.
Du får masser af fordele...
Med PE Remote Care vil du nemt via din mobile enhed kunne hente
brugermanualer, inspirationsvideoer af redskabsopstillinger og finde
reparationsvejledninger.
Med den brugertilpassede profil vil man også nemt kunne bestille reservedele.
Video af redskabsopstillinger opdateres løbende i systemet.
PE-Redskaber kommer på besøg hos jer og registrerer og kategoriserer jeres gymnastikredskaber og springanlæg.
Vi tilbyder en årlig gennemgang og kontrol af jeres redskaber og springanlæg.
Disse besøg giver i samarbejde med en redskabsansvarlig et godt overblik over tilstanden på jeres udstyr.
Via den samlede oversigt over redskaber og springanlæg bliver det nu muligt for efterskolens, foreningens eller hallens ledelse at få et godt beslutningsgrundlag til planlægning af fremtidige tiltag i forbindelse med vedligehold, udskiftning og nyindkøb.
Med PE Remote Care er det muligt at få et budget over vedligehold og nyindkøb 5 år frem. Dette budget fornyes hvert år i samarbejde med skolen, foreningen eller hallen.
PE Remote Care opdateres automatisk løbende, således at man altid har den nyeste version.