Sådan vælger du den rigtige minitrampolin
En minitrampolin er et essentielt redskab til den gode gymnastik træning hvor spring indgår. I daglig tale kaldes det også for en trampet. Mange tror, at der kun findes en minitrampolin, men i virkeligheden er det blot en overskrift. Hos PE-Redskaber findes der 10 forskellige minitrampoliner, som alle har specielle målgrupper og det kan virke uoverskueligt at navigere rundt i, men det er faktisk ganske enkelt.
Jeg vil i denne guide hjælpe dig til at vælge den rette trampolin til jeres forening.
Minitrampolin til springgymnastik
Når du er på udkig efter en minitrampolin til jeres forening, er der nogle helt grundlæggende ting, du skal have styr på.
Sikkerhed
Det allervigtigste er sikkerheden, da man med en god trampolin kan springe op til 6 m. Derfor er det vigtigt, at sikkerheden er i top. Derfor skal du sikre dig, at trampolinen er udstyret med en kraftig kantpude i høj skumkvalitet, som absorberer ved evt. nedslag samt at der er en rammebeskytter på top delen, da man ellers kan risikere at skade sig på bagsiden af minitrampolinen.
Hvis trampolinen benyttes til regulære spring uden en saltoplint, vil min klare anbefaling være at montere en Bumper på minitrampolinen også. En bumper er meget vigtigt at have på en minitrampolin, da den tilføjer meget sikkerhed. Springes der til springgrav, vil jeg yderligere anbefale en MC-Bumper. Der findes også trampoliner, som er ”open-end” - dette vil jeg stærkt fraråde, da sikkerheden på disse kan være vanskelig at sikre.
Brugervenlighed
Når man skal justere en minitrampolin, er det vigtigt, at det er nemt og sikkert at gøre uden værktøj. Hvis en trampolin ikke kan justeres, kan den være ubrugelig til teknik stationer og raketbaner.
Når minitrampolinen skal transporteres, er det vigtigt, at dette kan gøres så nemt som muligt. Mange minitrampoliner af ældre dato har kun 2 hjul, hvilket betyder, at du ikke kan lade mindre børn køre med den – især da den nemt vælter. Så når du skal have ny minitrampolin, så sørg for at den har 3 hjul – og gerne dobbelt hjul. Dette sikrer, at trampolinen kører stabilt på langt de fleste underlag.
Har I en ældre trampolin, kan der ofte eftermonteres et 3. kørehjul. Nogle trampoliner har tilmed en ramme, som kan justere op og ned i henhold til indspringet. Det kan være en fantastisk hjælp til at servicere de mange børnehold.
Performance
Vi kommer ikke udenom denne del. Har du dygtige springere, er performance en vigtig parameter i valget om den nye trampolin. Når du skal vælge en trampolin, skal du altid være opmærksom på minitrampolinens fødder, da det er dem som sikrer, at trampolinen ikke bevæger sig, når gymnasten med stor kraft laver sit afsæt i trampolinen.
Det er ganske logisk, at hvis trampolinen flytter sig under springet mister gymnasten kraft og højde som i yderste tilfælde, kan få gymnasten til at miste orienteringen, som kan resultere i en meget farlig situation. Rammens konstruktion er også en meget vigtigt parameter, når du skal vælge high-performance minitrampoliner - uden at røbe hele hemmeligheden, så er det vigtigt, at kraften kommer ned i foden i en så god vinkel som muligt.
Jeg ved stadig ikke hvilken trampolin, der passer os…
Du har nu fået et lille indblik i minitrampolinernes verden, og jeg forstår godt, hvis du stadig ikke er helt sikker – men fortvivl ikke, du er mere end velkommen til at ringe eller skrive til mig, så vil jeg gerne analysere jeres behov, så I får den helt rigtige trampolin.
Garanti
Da vi producerer alle vores trampoliner her i Fole i Danmark, kender vi vores produkter helt ind i kernen. Derfor tør vi godt at give 5 års garanti på alle vores trampoliner! Og ikke nok med det, vi vil så gerne, at I får den helt rigtige trampolin, som I bliver glade for derfor får i, i forbindelse med rådgivning, 100% tilfredshedsgaranti, hvilket vil sige, at hvis vi ikke finder den rette trampolin, så bytter vi den til en anden inden for 1 mdr.
Hvilken trampolin skal jeg så vælge?
Vi oplever ofte, at mange bruger trampoliner, som er alt for hårde til deres gymnaster. Dette skyldes 2 grundlæggende ting: ”Vi bruger det der er” og manglende viden. Teknikken i et velgennemført trampolinspring har udviklet sig meget gennem de sidste 20 år. Vi så meget før i tiden, at stort set alle benyttede en minitrampolin med 40 fjedrer - dette har ændret sig meget siden.
Ser du på nogle af de bedste gymnaster i Danmark f.eks. DGI Verdenshold, Ollerups elitehold, FACEOFF m.f. benytter de i dag en 36-fjedres trampolin. Dét, der sker, når man bruger en for hård trampolin, er, at man ikke når at komme ind i den rette position, inden fjedrene sender springeren af sted. Dette kan resultere i en højere rotation og et længere spring. Det er desuden også nemmere for gymnasten at lave flere gentagelser inden gymnasten bliver for træt.
Når du bruger den rette fjedreopsætning i din minitrampolin, får du et mere kontrolleret spring og en bedre oplevelse for modtager og gymnasten.
Dorado familien
Alle Dorado minitrampoliner er indbefattet af høj dansk kvalitet, som giver maksimal power for gymnasten. Dorado serien lever op til alle de krav, som den seriøse gymnast efterspørger. Alle disse trampoliner er udstyret med en kantpude i kraftig kvalitetsskum. Foruden kantpuden omkring springdugen, er den også udstyret med en top ramme kantpude, som næsten gør det umuligt at ramme rammen, hvis et spring kikser.
Trampolinen vejer 75 kg og er udstyret med 4 specialudviklede fødder, der er skridsikre og som sikrer, at trampolinen står stille selv under store kraftige påvirkninger. Dorado minitrampolinerne kan fås med: 28/32/36/40 almindelige fjedre. Derudover fås Dorado også som en Teknik trainer udgave med progressive fjedre
Hvem skal vælge hvilken Dorado?
Minitrampolin med 40 fjedrer
Denne trampolin står i utrolig mange redskabsrum, men egner sig bedst til en renovering/justering. Min klare anbefaling er, at stort set ingen skal bruge en 40-fjedres udgave, da den er alt for hård, hvilket ikke giver gymnasten en god oplevelse.
Minitrampolin med 36 fjedrer
Dette er den mest anvendte minitrampolin, der findes. Den henvender sig primært til voksen/seniorhold. Så har du et TEAMGYM hold med gymnaster, der er begyndt at lave dobbelt saltoer, kan denne trampolin passe fint til dem. Du skal ikke vælge denne trampolin, hvis du har et juniorhold hvor en enkelt lige er begyndt at lave dobbelt salto, denne trampolin vil være alt for hård til 80% af holdet.
Minitrampolin med 32 fjedrer
Denne trampolin har vundet meget frem de sidste par år, da oplevelse er væsentlig mere behagelig for gymnasten. Denne trampolin vil lade gymnasten stå dybere i trampolinen og får dermed mere tid til at komme ind i den rette position. En 32-fjedres Minitrampolin vil passe perfekt til det hold, hvor man er i gang med at lave dobbeltrotationer, som der måske er flere på holdet, som kan. Jeg ville vælge denne trampolin til 5.-9. klasses hold, på et middelniveau.
Minitrampolin med 28 fjedre
Her har vi en trampolin med meget få fjedre. Den passer super godt til foreningen, hvor der er ganske få gymnaster i klasserne 5.-6., men flere fra 4.-5. Trampolinen her er i skarp konkurrence med min personlige favorit børnetrampolin: Nemo trampolinen.
Dorado Teknik Trainer minitrampolinerne
Hele vores Dorado familie kan også leveres med progressive fjedrer, som kan være en fordel, hvis du har meget stor spredning på dit hold. Fordelen ved disse trampoliner er, at de vil føles væsentlig mere bløde og langsomme, men jo dybere du kommer i dugen, jo mere power, henter du. Dette kan være en fordel, hvis man ønsker mange gentagelser, da denne fjedreopsætning er mere skånsom ved kroppen, og du får mere tid i trampolinen til at nørde teknik.
Nemo Minitrampolin med 32 fjedrer
Det er ægte superliga. Den her minitrampolin er som skabt til alle steder, hvor man gerne vil lave trampetspring. Nemo er en minitrampolin, der er udviklet ud fra Dorado trampolinen, men med et ønske om en trampolin henvendt til børnehold, hvor pladsen i redskabsrummet er trængt. Helt på lige fod med Dorado familien, kommer denne trampolin med et fantastisk sikkerhed i form af en tyk kantpude og topramme beskytter. Fødderne er de samme, som du kender fra Dorado trampolinen.
Forskellen ligger i den flytbare ramme – ja, du læste rigtigt! Rammen er konstrueret i et glide-system, så rammen uden værktøj kan flyttes fra en indspringshøjde magen til Dorado minitrampolinen helt ned til gulvet, på ganske få sekunder. At rammen kan justere i 3 positioner og stigningen i 5 gør, at trampolinen kan stilles helt ned til gulvet, så den bruges af de allermindste, som stadig er i gang med at lære de basale elementer i at løbe, hoppe, spænde, afsæt, op-hop og landing. Stiller du trampolinen op i den højeste indstilling kan en 6.-7. klasse stor dreng med teknik ”nemt” lave en dobbelt salto i denne trampolin – så alsidig er den!
Ønsker du at lave en vandret trampolin, kan du nemt indstille denne trampolin til det med hjælp fra en stålplint eller træplint. Trampolinen er udstyret med 3 kørehjul, så håndteringen er en leg. Denne minitrampolin er et must have i jeres redskabsrum.
Jeg vil anbefale denne trampolin til alle fra 4 år til 12 år!