Tarpan - et unikt springbord
Den bruges også i TeamGym, hvor spring på Tarpan er en fast disciplin.
Tilbehør som afstandsholder og sidekasser giver ensartet opsætning og tryg modtagning.
Et springbord udviklet til præcision og store spring
Tarpan er udviklet til foreninger, skoler og elitegymnastik samt TeamGym-miljøer, hvor spring på redskabet er en fast disciplin. Det er skabt til gymnaster, som arbejder med teknisk rene overslag, overslag salto og tzukahara, og som har brug for et stabilt og forudsigeligt afsæt.
Nem og præcis højdeindstilling
Den integrerede gasfjeder og mono-søjle gør det let for én person at justere højden. Tarpan kan indstilles fra 110 til 165 cm i intervaller på 5 cm, hvilket giver en præcis tilpasning til gymnastens niveau og det specifikke spring.
Den lasergraverede skala sikrer, at højden kan gentages nøjagtigt, hvilket er vigtigt både i foreningsregi og ved store konkurrencer.
Håndtering gjort markant lettere
Tarpan står på et stabilt kørestel, som gør det nemt at flytte mellem stationer, ud på konkurrencegulvet eller tilbage i redskabsrummet. Mobiliteten sparer tid og skaber et mere fleksibelt træningsmiljø.
Stabilitet og korrekt vinkel ved alle spring
Konstruktionen sikrer, at springfladen altid står med optimal vinkel, uanset højde. Det giver et sikkert afsæt til alle springtyper, også meget tekniske spring som tzukahara, hvor præcision og timing er afgørende for både sikkerhed og udførelse.
Tilbehør: Tarpan afstandsholder
Afstandsholderen kan tilføjes som tilbehør og fastholder afstanden mellem trampolin og Tarpan. Det giver en ens opsætning fra gang til gang og skaber tryghed for gymnasterne i både trænings- og konkurrencesammenhæng. Dette produkt kan findes under tilbehør.
Tilbehør: Sidekasser
Sidekasserne kan ligeledes tilføjes og giver træneren en stabil og sikker position tæt på afsættet. De fastgøres med velcro og foldes let op under Tarpan, når springbordet skal transporteres eller ryddes væk.
Det gør en særskilt opbygning af modtagerplatforme overflødig og giver en hurtigere og mere professionel opsætning. Dette produkt kan findes under tilbehør.
Funktioner og fordele
• Justering af højden kan udføres af én person
• Tydelig lasergraveret skala for præcis højdekontrol
• Højdejustering 110–165 cm i 5 cm intervaller
• Stabil søjlebeskytter i blødt materiale
• Optimal vinkel til overslag, overslag salto og tzukahara
• Velegnet til TeamGym, hvor spring på Tarpan/springbord er en disciplin
• Fod-delen opfylder kravene fra FIG, max. 120 cm lang, hvilket gør at Tarpan kan placeres helt tæt på nedspringsmåtten eller springgraven for en tryg og sikker landing
• Let betjening af løftefunktion
• Leveres komplet med kørehjul og søjlebeskytter
• Solid og langtidsholdbar konstruktion til intensiv brug
Brugt ved store konkurrencer
Tarpan har været anvendt ved blandt andet NM i TeamGym 2023 i Reykjavik og EM i TeamGym 2021 i Portugal.
Kravene til præcision, stabilitet og sikkerhed er de samme uanset om springbordet bruges i en forening eller på et internationalt stævnegulv.
Er afstandsholder og sidekasser en del af Tarpan?
Nej. Afstandsholder og sidekasser er tilbehør som kan tilvælges efter behov.
Hvad gør afstandsholderen?
Den fastholder en præcis og ens afstand mellem trampolin og springbord ved hver opsætning.
Hvad bruges sidekasserne til?
Sidekasser giver træneren en stabil position ved modtagning og kan foldes op under transport.
Kan højden justeres i små intervaller?
Ja. Springbordet kan indstilles fra 110 til 165 cm i intervaller på 5 cm.
Hvor bruges Tarpan typisk?
I foreninger, skoler og ved store TeamGym-stævner hvor kravene til præcision og stabilitet er høje.
Anbefaling
Denne vare er særligt god til foreninger, efterskoler og TeamGym-hold som ønsker et robust, stabilt og letbetjent springbord der giver gymnasterne et sikkert afsæt i både daglig træning og ved stævner.
