Brønderslev Gymnastikforening

Casestory: 

Brønderslev Gymnastikforening er en forening i evig bevægelse, som i dag en af de største foreninger i Nordjylland og holder til på Nordjyllands idræts efterskole. Det er ikke kun aktive og engagerede gymnaster samt dygtige og nærværende instruktører, der er vigtige for foreningen, men også at spændende aktiviteter samt initiativer vedligeholdes og iværksættes løbende. 

Brønderslev Gymnastikforening måtte erkende, at lokalerne ikke længere opfyldte deres krav, hvad angik træningsforhold – især ift. springgymnastik. Foreningen har derfor bevidst valgt at prioritere deres redskabsløsning meget højt. Det har været nødvendigt med nogle af de bedste redskaber på markedet for at kunne kompensere for lokaliteterne. Derfor har foreningen valgt en samlet redskabsløsning fra PE-Redskaber med tilhørende registrering af alle redskaber i PE RemoteCare servicesystemet. I samme omfang kan der dermed garanteres for at alle redskaberne er kompatible med hinanden og at sikkerheden altid er i top. 

Tilbage i 2018/19 var foreningen så heldig, at de fik samlet en del fondsmidler, hvilket faktisk resulterede i cirka kr. 400.000, - således, at de kunne optimere deres redskabspakke. Det var også her, at foreningen for første gang blev introduceret for servicesystemet PE RemoteCare. Efter en god og rådgivende snak med en medarbejder hos PE-Redskaber var foreningen ikke i tvivl om, at servicesystemet var den helt rigtige løsning for dem. 


Gennemgang og registrering af redskaber  

Tilbage i år 2019 havde foreningen deres første helt store redskabsgennemgang. Alle foreningens redskaber blev pakket ud, grundigt gennemgået og registreret i PE RemoteCare servicesystemet. Dernæst fik alle redskaber påsat en QR-kode med et pågældende redskabsnummer samt blev registret til det lokale, hvor redskaberne ville få placering. Småfejl og mangler ved redskaberne, der kunne laves i samme omgang, blev udbedret på stedet og færdigmeldt i systemet. Resten blev noteret til senere gennemgang. Efterfølgende blev der lavet en handlingsplan med tilhørende budget. Herunder bl.a. fremtidig udskiftning af reservedele. Redskabernes registrering i PE RemoteCare har givet foreningens bestyrelse et overblik over hvilke udgifter, der hvert år skal budgetteres med. Det betyder også, at de fremadrettet nu kan arbejde med en vedligeholdelseskonto, da budget er lagt og beløb til indkøb allerede er forudbestemt. På denne måde undgår man også diskussioner om, hvorvidt pengene er til det eller ej. Ifølge foreningen er noget helt ekstraordinær ved denne løsning især, at man undgår at ende med at gå på kompromis, som i sidste ende kan gå ud over sikkerheden. F.eks. hvis velcroen er begyndt at blive dårlig på en sidekasse eller hvis skummet i en måtte begynder at blive for blød. Er der allerede afsat et beløb til vedligeholdelse, er det nemmere at få udbedret med det samme uden de store udfordringer. 


Fordele ved PE RemoteCare som foreningen ikke havde forudset 

En anden fordel ved PE RemoteCare systemet ifl. foreningen er det helt nøjagtige overblik over redskaber og hvor meget værdi de reelt set har stående. For gymnastikforeningen var det noget af en øjenåbner, at det f.eks. ved brand er meget vigtigt at have den helt korrekte forsikringssum. Især da de regnede med at have redskaber for omkring kr. 700.000, men efter gennemgang og registrering i PE RemoteCare fandt ud af, at de havde udstyr for det dobbelte. Det medførte at de efterfølgende lavede en større justering hos deres forsikringsselskab, så de nu er bedre sikret, hvis uheldet skulle være ude.  

Under redskabsgennemgangen var PE-Redskaber rådgivende og kom med ideer og input til fremtidige investeringer ifm. nyindkøb for at få det optimale ud af deres redskaber. Det resulterede også i, at foreningen faktisk opnåede en stor besparelse kontra hvad de havde forventet at skulle spendere. De fleste af de redskaber som foreningen selv havde dødsdømt og påtænkt at bruge budget på kunne i langt de fleste tilfælde repareres. F.eks. med nyt betræk eller nyt lag skum. 


Foreningen påpeger især en Dorado trampolin, som de overvejede at sælge, da den ikke egnede sig til deres gymnaster. Denne fik i stedet en ny dug og færre fjedre, som medførte, at trampolinen fremstod som en spritny junior trampolin, der ovenikøbet hurtig kunne omdannes til en voksentrampolin igen, hvis behovet skulle opstå.

Daglig håndtering af systemet 

I hverdagen er PE RemoteCare servicesystemet nemt for foreningen at håndtere. Hvis f.eks. en instruktør opdager en fejl eller mangel ved et redskab, tager instruktøren blot et billede af QR-koden, der sidder på redskabet. Derefter videresendes man til systemet, hvorefter man indtaster redskabsnummer og efterfølgende beskrivelse af fejl eller mangel med tilhørende vedhæftet billede. Der sendes nu en mail til den redskabsansvarlige i foreningen, som får mulighed for vurdere om fejlen kan udredes internt, om der skal købes ny reservedele eller om redskabet skal sendes til reparation hos PE-Redskaber. Dvs. at der en meget kort vej fra fejlen bliver opdaget til, at der tages hånd om fejlen og fejlen bliver udbedret.  

Foreningen bruger ligeledes PE RemoteCare systemet til at scanne QR-koderne for at få indblik i, hvilken sal de forskellige redskaber hører til. Dette er især aktuel, når de har anvendt mange redskaber til fællestræning eller opvisning i hallen og har brug for nemt at kunne sortere dem tilbage på deres retmæssige plads efterfølgende. Det er både nemt og hurtigt vha. QR-koderne. 

Brønderslev Gymnastikforening kan kun anbefale andre at benytte PE RemoteCare servicesystemet og udtaler, at det giver et langt bedre overblik over redskaber, får sat system i vedligehold og evt. nyindkøb, giver et tydeligt og klart økonomisk overblik både til vedligeholds- og indkøbskontoen, og det bedste er lynhurtig udbedring af skader, hvis redskaber går i stykker, som sikr en høj sikkerhed for gymnasterne.     


Redskabsansvarlige BGF,
Randi Villadsen Bækhøj,
Henrik Villadsen Bækhøj
Rasmus Pølund Brander


PE RemoteCare fordele

PE RemoteCare er et service system, som giver et bedre overblik og forenkler hverdagen.

Samlet oversigt over antal redskaber og deres lokationer, hvis skolen/hallen eller foreningen har flere lokationer.

Se hvem, der ejer det aktuelle redskab og skriv direkte til den ansvarlige via systemet.

Overblik over data på redskaber såsom værdi, alder, tilstand mm. som desuden er yderst relevant ifm. forsikring af redskaberne. Vi oplever, at mange er underforsikrede eller slet ikke forsikrede.
Vurdering af redskabernes tilstand og dialog med rådgiver/konsulent fra PE-Redskaber omkring vedligehold, reparationer og evt. nyindkøb til fremtidig budget, som gælder 5 år frem.
Fokus på hurtig reaktion efter skadeanmeldelse, så tiden fra skade til anvendelse minimeres.
Brugsanvisninger over redskaber, som desuden nemt kan videresendes til e-mail eller printes ud via smartphone.
Se reservedelslister over redskaber med mulighed for direkte, online bestilling.
Systemet bliver løbende optimeret og opdateret med nye tiltag.
Mulighed for halvt- eller helårligt eftersyn af en konsulent fra PE-Redskaber.

PE RemoteCare

Systemet til overblik, service og vedligehold

Kontakt Asger idag for at høre mere.