Der blev fundet 10 relaterede kategorier
Airtrack og luftredskaber
Det multifunktionelle gymnastikredskab. Her finder du Airtracks udviklet af PE-Redskaber. Vi har opfundet og udviklet den originale Airtrack. Vores Airtracks kan både anvendes af den øvede springgymnast, nybegynderen eller blot til leg såvel indendørs som udendørs - på land og i vandet. Vores brede udvalg af Airtracks i forskellige længder, højder og farver gør, at vi har en Airtrack til alle. Kvaliteten af Airtracken sikrer en sjov og sikker træningsoplevelse, hvor størrelsen er med til at forbedre brugerens færdigheder og øge effektiviteten under træningen.
Opfinderen af den oprindelige airtrack
Airtracken er et resultat af PE-Redskaber, som i 90’erne arbejdede med at producere lange springbaner, også kendt som Tumble Tracks.
I sommeren 1995 så grundlæggeren af PE-Redskaber børn, der legede på en stor hoppepude, og ideen kom til at lave en lang smal hoppepude til brug inden for gymnastikkens verden. Til springbanen blev der koblet en blæser, som konstant tilførte luft. Eftersom springbanen indeholdt luft, fik den navnet Airtrack.
De første airtracks var 3 meter bredde og 70 cm høje og produceret i længder på 12 og 15 meter. Efter noget tid blev højden reduceret til 50 cm. Udviklingen af airtracks fortsatte, og i dag fås de i stort set alle tænkelige størrelser.
Vi har airtracks, som passer til alle
Uanset, om du søger en airtrack, som mindre børn kan bruge til leg og motoriktræning i haven eller på stuegulvet – eller du måske er tumbler på professionelt niveau, så har vi airtracks til alle behov.
Airtrack til de mindste
Søger du en airtrack til de mindste, vil vi anbefale vores Global Airtrack Play model. Det er airtracks med en højde på 10 eller 15 cm. Airtracks på 10 cm er ideelle til træning og leg i hjemmet. Mindre børn vil have stor glæde af at tumle, lege og træne motorik på banen. Lidt større børn, som træner gymnastik på begynder- eller let øvet niveau kan også sagtens træne på airtracken. Airtracks med en højde på 15 cm passer rigtig godt til de lidt større børn/gymnaster, som springer på let øvet/øvet niveau, og gerne vil have et kraftfuldt afsæt fra airtracken. Den 15 cm høje airtrack fås i længder på 3-4-6 meter og egner sig godt til gymnaster, som gerne vil sammensætte flere spring.
Airtrack til junior
Vores Global Airtrack Practice kan anvendes af stort set alle, men anvendes ideelt af de lidt større børn og juniorer, som springer på let øvet eller øvet niveau. Airtracken har en tykkelse, så selv større og øvede gymnaster ikke risikerer at træde i bund, når de springer på den. Practice modellen kan derfor anvendes både i hjemmet og i idrætsforeningen. Disse airtracks fås i længder på 4-12 m, alle med en bredde på 2 m, som giver en god sikkerhed ved kombinationsspring. Om man skal vælge den ene eller den anden længde afhænger af, hvor mange spring, man gerne vil have mulighed for at sætte sammen. På en 4 meter bane kan man typisk sammensætte 2-3 spring, som f.eks. araberspring/flik-flak/baglænder.
Airtrack til foreningen eller elite springeren
Søger du en airtrack til foreningen eller til elitespringeren, som ønsker den ultimative løsning med et rebound i særklasse, så anbefaler vi vores Airtrack+ som er den ultimative luftspringsbane til både let-øvede, øvede og elite gymnaster. Henvender sig til efterskoler, skoler og foreninger. Airtrack+ fås i længder på 3-20 m, med en højde på 33 cm og en bredde på 280 cm.
Se også vores Global Airtrack Performance serie. Denne serie består af airtracks med en højde på 30 cm, de passer derfor også i højden til de fleste standardredskaber i en gymnastikforening. Performance serien anvendes ideelt af juniorer og voksne, som springer på let øvet eller øvet niveau. Performance modellen kan derfor med fordel anvendes i f.eks. idrætsforeninger og skoler, eller af elitegymnaster, som ønsker en airtrack med et ekstra kraftfuldt afsæt.
Airtracks i mange størrelser
Hos PE Redskaber tilbyder vi et bredt udvalg af airtracks, der passer til enhver gymnasts behov, uanset niveau eller aldersgruppe. Vores airtracks fås i alle størrelser, så du kan finde præcis det, du har brug for. Fra en mini airtrack til et stort AirFloor, vi har det hele.
Vores sortiment inkluderer størrelser fra så små som 10 cm i højden til imponerende 33 cm, hvilket gør dem ideelle for både nybegyndere og erfarne gymnaster. Længderne på vores airtracks varierer fra 3 meter til hele 20 meter, så der er masser af plads til at udføre svære springsekvenser. Bredden på disse fantastiske redskaber strækker sig fra 1 meter til 2,8 meter, hvilket sikrer en sikker og komfortabel træningsflade. På de brede airtracks er der ligeledes plads til, at træneren kan modtage atleterne.
Vi er også stolte af at præsentere vores AirFloor, en imponerende luftfyldt gulvmåtte, der måler 12,5 meter både i længde og bredde, og 33 cm i højden. Dette AirFloor er ideel til gymnastikskoler og konkurrencer, hvor der er brug for meget plads og en overflade, der giver optimal præstation og sikkerhed.
Fordelene ved en airtrack
En airtrack giver mange fordele for dem, der ønsker en god træning, hvad end det er gymnastik, teknisk træning eller blot for at have det sjovt. Med dens imponerende størrelse kan gymnaster udføre mange forskellige gymnastiske øvelser, hvilket gør den ideel til en alsidig og god træning.
Uanset om du er begynder eller øvet, tilbyder en airtrack en sikker og komfortabel overflade, der reducerer risikoen for skader, samtidig med at den giver en fremragende afsæts- og landingsflade. Den store størrelse sikrer, at atleterne har nok plads til at udføre mange forskellige øvelser, hvilket forbedrer både deres tekniske færdigheder og fysiske kondition.
En airtrack er derfor et uundværligt redskab i træningen, da den understøtter udviklingen af en række gymnastiske færdigheder og bidrager til en sjovere og mere varieret træningsoplevelse. Med en air track kan gymnaster udforske og forbedre deres evner på en sikker og effektiv måde.